Aarhus Fremad afviser politisk aftale om spilreklamer: – Vi gik foran for længst
Når Folketingets partier jubler over en ny politisk aftale om begrænsning af spilreklamer i dansk fodbold, lyder der mere end skeptiske toner fra Aarhus Fremad. Førstedivisionsklubben har nemlig allerede for længst taget det skridt, som politikerne nu praler af – og uden at blive tvunget til det.
Formand Lars Kruse gør det krystalklart: Den politiske aftale imponerer ikke. Faktisk virker den direkte hul i hovedet, når man fra Aarhus Fremads side allerede selv har valgt at sige nej tak til spilreklamer på både trøjer og stadionbander.
Selvpålagt forbud kom før den politiske dagsorden
Mens debatten om spillereklamers tilstedeværelse i dansk fodbold har raset på Christiansborg gennem længere tid, har Aarhus Fremad stille og roligt taget konsekvensen. Klubben har frivilligt fravalgt sponsoraftaler med spilleselskaber, selvom det uden tvivl har kostet penge i kassen.
Det er en beslutning, der vidner om principfasthed. For en førstedivisionsklub er hver eneste sponsorkrone vigtig. Økonomien i 1. division er langt fra luksusprægede Superliga-forhold, og alligevel har Aarhus Fremad valgt at gå foran. Det gør Lars Kruses skepsis forståelig, når politikerne nu banker sig selv på skulderen.
Politisk aftale rammer ved siden af
Fra Aarhus Fremads perspektiv er timingen og budskabet problematisk. Når en klub frivilligt har taget ansvar og sagt fra over for de fristende sponsorkroner fra spilindustrien, føles det som et slag i ansigtet, at de samme politikere, der nu fremhæver deres egen indsats, ikke anerkender dem, der allerede handlede.
Den politiske aftale, som skal begrænse synligheden af spilreklamer i dansk fodbold, kommer for sent til at gøre indtryk på klubber som Aarhus Fremad. Her har man for længst taget stilling til, at den slags kommercielle partnerskaber ikke harmonerer med klubbens værdier.
Det rejser et vigtigt spørgsmål: Skal klubber belønnes for at gå foran, eller skal alle bare mødes ved det laveste fællesnævner, når lovgivningen endelig kommer på plads? For klubber som Aarhus Fremad har der været en reel omkostning ved at sige nej. Andre har tjent millioner på netop de sponsorater, som nu bliver politisk uønskede.
Økonomisk omkostning ved principfasthed
Det er ikke småpenge, der er tale om. Spilselskaber har gennem årene været villige til at betale betydelige summer for eksponering i dansk fodbold. Især for en klub i 1. division, hvor økonomien ofte er stram, kan forskellen mellem at have og ikke have en spillesponsor være afgørende for budgettet.
Aarhus Fremad har altså valgt det svære. De har sagt nej til penge, fordi det føltes rigtigt. Det er en holdning, der fortjener respekt – og som gør klubbens kritik af den politiske aftale endnu mere relevant. Når man selv har betalt prisen for at gå forrest, kan det føles hult at høre politikere fremstille sig selv som banebrydende.
Flere eksperter har peget på, at spillebranchen har haft massiv indflydelse på dansk sport, og netop derfor er frivillige tiltag som Aarhus Fremads så vigtige. De viser, at det er muligt at drive fodboldklub uden at være afhængig af den kontroversielle indtægtskilde.
Hvad nu, når loven træder i kraft?
Når den politiske aftale endeligt bliver til lovgivning, vil Aarhus Fremad ikke skulle ændre adfærd. De er allerede i mål. Men spørgsmålet bliver, om klubber, der har høstet millioner fra spilindustrien indtil da, skal slippe uden nogen form for konsekvens.
Lars Kruse og Aarhus Fremad står tilbage med en følelse af at være gået foran forgæves – i hvert fald hvad angår politisk anerkendelse. Men klubbens holdning sender også et stærkt signal til resten af dansk fodbold: Det er muligt at sige nej, og det er muligt at prioritere værdier over økonomi.
Historien om Aarhus Fremad og deres holdning til spilreklamer bliver et eksempel på, at forandring ikke behøver at komme oppefra. Nogle gange er det klubberne selv, der må tage føringen – og leve med konsekvenserne.
