Aarhus Fremad afviser politisk aftale om spilreklamer: Allerede sagt nej tak
Mens politikerne på Christiansborg netop har indgået en aftale om at begrænse spilreklamer i dansk fodbold, ser man situationen med andre øjne hos Aarhus Fremad. Førstedivisionsklubben har for længst taget et selvstændigt standpunkt og valgt at sige fra over for eksponering af spillevirksomheder på både trøjer og bandeklamer.
For formand Lars Kruse er den politiske beslutning derfor et tyndt plaster på et større problem. Når klubben selv har formået at navigere uden denne type sponsorindtægter, stiller det spørgsmålstegn ved, hvorfor det ikke kan lade sig gøre i den brede danske fodbold.
Principiel beslutning med økonomiske konsekvenser
Det er ikke en let beslutning at takke nej til sponsorater i en tid, hvor særligt klubber i de lavere divisioner kæmper for at skabe økonomisk bæredygtighed. Aarhus Fremad har dog valgt princippet frem for pengene og besluttet ikke at lade spillevirksomheder få eksponering gennem klubbens platforme.
Denne holdning vidner om en bevidst profil, hvor klubben ønsker at tage et samfundsmæssigt ansvar. I en periode hvor fokus på spilleafhængighed og problemspil vokser, har flere organisationer og fodboldklubber verden over overvejet deres relationer til branchen.
Kritik af den politiske tilgang
Ifølge formanden er der grund til at sætte spørgsmålstegn ved timingen og rækkevidde af den politiske aftale. Når en klub i 1. division kan træffe et selvstændigt valg om at undvære denne indtægtskilde, burde det også være muligt for Superligaklubber og andre hold at gøre det samme.
Lars Kruse udtrykker skepsis over for, om politikerne reelt løser problemet, eller om de blot har skabt en symbolsk aftale, som giver indtryk af handling uden at rokke ved status quo. Den manglende gennemslagskraft i reguleringen efterlader en følelse af, at fodboldklubberne fortsat selv må tage ansvaret.
Et signal til resten af dansk fodbold
Aarhus Fremads position kan ses som et eksempel til efterfølgelse. Hvis en klub uden Superliga-budgetter kan klare sig uden spilreklamer, rejser det spørgsmålet om, hvorvidt de store klubber reelt er afhængige af disse aftaler, eller om det blot er en bekvem indtægtskilde, man ikke ønsker at opgive.
Flere organisationer inden for den danske spilindustri har de seneste år forsøgt at markere sig som ansvarlige aktører gennem selvregulering og kampagner om ansvarligt spil. Men eksponeringen i fodboldens mest synlige arena forbliver et omdiskuteret emne.
Fremtidsperspektiv og forandring
Det er endnu uvist, om flere klubber vil følge Aarhus Fremads eksempel. Økonomien spiller en afgørende rolle, og særligt i krisetider er det svært at takke nej til sikre sponsorindtægter. Men tendensen i europæisk fodbold peger i retning af strammere regler og stigende offentligt pres.
I lande som Spanien og Italien er der allerede indført langt strengere begrænsninger på reklamering for spil i forbindelse med sportsbegivenheder. Danmark har indtil videre været mere liberal i tilgangen, men den nye politiske aftale kan være et første skridt mod en mere restriktiv linje.
For Aarhus Fremad handler det ikke kun om at være på forkant med lovgivningen, men også om at signalere en værdi til medlemmer, fans og lokalsamfundet. Klubben ønsker at være en del af løsningen snarere end en del af problemet.
Tiden vil vise, om den politiske aftale får konkrete konsekvenser, eller om Aarhus Fremads selvvalgte linje forbliver en undtagelse i dansk fodbold.
