Aarhus Fremad formand skuffet over politisk aftale om spilreklamer

Mens politikerne på Christiansborg jubler over en ny aftale, der skal begrænse spillereklamer i dansk sport, lyder der skepsis fra Aarhus Fremad. Førstedivisionsklubben har længe profileret sig som en foregangsklub ved frivilligt at sige nej tak til indtægter fra spilleselskaber – og nu stiller formand Lars Kruse spørgsmålstegn ved, om den politiske indsats reelt gør nogen forskel.

For Aarhus Fremad handler det om principper. Klubben har selv taget et bevidst valg om ikke at sælge reklameflader på trøjer eller bander til virksomheder, der promoverer hasardspil. Det er et standpunkt, der har kostet økonomisk, men som klubledelsen mener er vigtigt for at beskytte især unge tilskuere mod konstant eksponering for spillereklamer.

Frivillig indsats sætter standarden

Lars Kruse understreger, at Aarhus Fremad gik denne vej uden politisk pres eller krav udefra. Når Folketinget nu præsenterer en aftale som en sejr, føles det hult for en klub, der allerede har taget konsekvensen af problemet. Klubben har nemlig bevist, at det er muligt at drive sport uden at være afhængig af spilleselskabernes millioner – selv på et niveau, hvor hver eneste sponsorkrone tæller.

Det er ikke uden økonomiske ofre. I førstedivisionen, hvor budgetterne er stramme og konkurrencen hård, kan en reklameaftale med et odds- eller kasinoselskab udgøre en betydelig del af en klubs indtægter. Alligevel har Aarhus Fremad valgt at prioritere værdier over kroner og ører, hvilket gør klubbens holdning endnu mere bemærkelsesværdig.

Politisk aftale møder kritik fra græsrødderne

Problemet, som Kruse peger på, er at den politiske aftale ikke rækker langt nok eller kommer for sent. Mange klubber har gennem årene haft tætte bånd til spilleindustrien, og reklamerne har præget dansk fodbold på alle niveauer. Når politikerne først nu reagerer, mens klubber som Aarhus Fremad allerede har handlet, rejser det spørgsmål om, hvem der egentlig fører an i kampen for ansvarlig sportskultur.

Spilleindustrien har de seneste år investeret massivt i dansk idræt. Fra Superligaen til de lavere rækker har klubber været afhængige af sponsorater fra virksomheder, der lever af at tilskynde danskerne til at spille. For klubber, der ønsker at drive fodbold uden at promovere spil, er det blevet en stadigt vanskeligere balance mellem økonomisk overlevelse og etisk ansvarlighed.

Et signal til resten af dansk fodbold

Aarhus Fremads holdning sender et klart signal til andre klubber i både førstedivisionen og Superligaen. Det er muligt at sige nej, selvom det kræver mod og alternative indtægtskilder. Klubben har fundet andre sponsorer og satset på lokale samarbejdspartnere, der deler deres værdier. Det vidner om, at fodbold ikke nødvendigvis skal sælge sin sjæl for at overleve.

Lars Kruses skuffelse over den politiske aftale bunder derfor ikke i modstand mod regulering, men snarere i frustrationen over, at den kommer som en symbolsk gestus snarere end en reel løsning. For en klub, der allerede har ofret indtægter for at gå foran, kan det virke som om politikerne forsøger at høste anerkendelse for noget, som andre har gjort det hårde arbejde ved.

Nu skal holdet vise karakter både på og uden for banen. Aarhus Fremad fortsætter kampen i førstedivisionen med et budget, der ikke er oppustet af spillepenge, men drevet af lokalt engagement og principfast ledelse. Måske kan klubbens eksempel inspirere andre til at følge trop – med eller uden politisk opbakning.