Dansk skilandhold reagerer på FIS-rundspørge om russisk tilbagevenden
Der er opstået uro i de internationale skiløb. Det Internationale Skiforbund, FIS, har sendt en rundspørge ud til sine medlemslande, der åbner op for en debat om fremtiden for russiske og belarussiske atleter i konkurrencerne. Siden invasionen af Ukraine i 2022 har disse atleter været udelukket fra internationale skibegivenheder, men nu synes der at være tegn på, at denne udelukkelse kan blive genovervejet.
Beslutningen fra FIS om at udelukke Rusland og Belarus blev dengang truffet hurtigt og med bred opbakning fra det internationale sportsfællesskab. Nu, næsten tre år senere, vækker selve det faktum, at forbundet spørger medlemslandene om deres holdning til en eventuel tilbagevenden, undren og skepsis i flere lande, herunder Danmark.
Hvad står der på spil?
Rundspørgen fra FIS handler fundamentalt om, hvorvidt russiske og belarussiske skiløbere igen skal få lov til at deltage i verdenscupkonkurrencer, VM-stævner og andre officielle begivenheder under forbundets jurisdiktion. Det er et spørgsmål, der rækker langt ud over det sportslige og ind i geopolitiske overvejelser, hvor sportens rolle som diplomatisk værktøj eller neutral arena bliver sat under lup.
For danske skiløbere og ledere handler det ikke bare om konkurrence på pisten. Det handler også om principper og solidaritet med Ukraine, som fortsat er i krig. Mange i det danske skilandslag og forbund har udtrykt forundring over timingen af rundspørgen og den grundlæggende præmis, der lægges op til en normalisering af situationen.
International reaktion og presset på FIS
Danmark står ikke alene med sin skepsis. Flere europæiske nationer har også givet udtryk for, at det virker for tidligt at ændre kursen. IOC, Den Internationale Olympiske Komité, har tidligere åbnet op for, at russiske og belarussiske atleter kunne deltage under neutralt flag, men denne model har mødt massiv modstand fra mange nationale forbund og atleter selv.
FIS’ initiativ kan ses som et forsøg på at teste vandene politisk inden kommende store beslutninger. Men det kan også være et resultat af økonomisk pres. Russiske sponsorer og tv-rettigheder har historisk været en væsentlig indtægtskilde for internationale vinteridrætsforbund. Det er dog en forklaring, som de fleste danske aktører afviser som et gyldigt argument, når værdier som fred og international ret er på spil.
Beslutningen om at sende en rundspørge ud viser også, hvor kompleks sportsverdenens forhold til politik er blevet. Det er ikke længere muligt at holde sporten adskilt fra virkeligheden uden for arenaerne. Netop derfor er der behov for, at spillere, trænere og fans også har en stemme i debatten. På online platforme for sportsentusiaster har diskussionen da også været livlig, med stærke meninger både for og imod en russisk tilbagevenden.
Dansk holdning og næste skridt
Selvom der endnu ikke er kommet en officiel udmelding fra Danmarks Skiforbund, har flere danske aktører udtalt sig kritisk. De peger på, at så længe krigen fortsætter, kan det sende et forfærdeligt signal at normalisere relationerne til russisk og belarussisk idræt. Samtidig er der bekymring for atleternes sikkerhed og for, hvordan russiske atleter eventuelt kunne blive brugt som propagandaværktøj af Kreml.
FIS forventes at indsamle svarene fra medlemslandene i løbet af de kommende uger. Hvad der sker derefter, afhænger i høj grad af, hvor stor modstanden er. Hvis et flertal af medlemslande klart afviser en tilbagevenden, vil FIS sandsynligvis fastholde status quo. Men hvis der er en større åbning, kan det lægge pres på forbundet til at finde en kompromisløsning.
For Danmark og resten af skiverdenen står der meget på spil. Det handler ikke kun om skiløb, men om sportens troværdighed som en kraft for godt i verden. Og det handler om at vise, at man ikke glemmer, når internationale spilleregler bliver brudt.