Fodboldens tidsrøvere under lup: Nyt regelforslag skal fremskynde spillet
Fodboldens regelbog står måske over for en af de mest markante ændringer i nyere tid. Et nyt forslag, der lige nu drøftes på højeste niveau, har til formål at sætte en stopper for de tidskrævende afbrydelser, som i stigende grad præger den moderne fodbold. Det vidner om en begyndende utålmodighed hos både fans, trænerkorps og ikke mindst fodboldens officielle vagthunde.
Diskussionen handler i bund og grund om at holde bolden i spil så meget som muligt. For mange virkede sidste sæsons store turneringer som en malstrøm af afbrydelser, lange VAR-konsultationer og strategisk tidsspilde. Nu skal sportens ledende instanser gøre op med dette.
Hvad handler forslaget om?
Kernen i det nye regelforslag er at reducere det reelle tidsspild under fodboldkampe. Det betyder skrappere tiltag mod spillere, der ligger unødigt længe nede efter tackle, målmænd der bruger uforholdsmæssig lang tid på afsparkninger, og hold der bevidst trækker kampen i langdrag, især når de ligger foran på måltavlen.
Det er ikke første gang, fodboldens styrende organer forsøger at tackle problemet. Men tidligere tiltag har ofte været tandløse. Denne gang lægger man op til håndfast regulering, hvor dommeren får flere redskaber til at gribe ind med umiddelbare konsekvenser. Nogle forslag taler om at indføre reelt spilletid, som man kender det fra ishockey og basketball, mens andre ønsker skærpede sanktioner i form af advarselskort eller tidlige udvisninger.
Hvorfor nu?
Tilskuertallene taler deres tydelige sprog. Gennemsnitlig effektiv spilletid i de store europæiske ligaer ligger i visse kampe under 55 minutter af de nominelle 90. Det efterlader en tredjedel af tiden til dødbold, udskiftninger, protester og pauser. For seere, der betaler for billetter eller tv-abonnementer, bliver oplevelsen udvandet.
Samtidig har de store fodboldforbund et økonomisk incitament til at levere underholdning. Sponsorer og tv-stationer kræver mere tempo og flere målchancer. Seernes opmærksomhed er under konstant pres fra andre sportsgrene og underholdningsformer. Fodbold skal kunne konkurrere på dynamik.
Der er også et sportsligt argument. Spillere med overlegen teknik og kondition bliver hæmmet, når modstanderen kan aflaste presset ved at forsinke genoptagelsen igen og igen. Det skaber en ulighed, som ikke belønner den bedst spillende part.
Hvad betyder det for holdene?
For trænere og spillere kan en regelændring få markant betydning. Taktiske opsætninger, der bygger på tæt forsvar og langsomme omstillinger, kan blive straffet hårdere. Omvendt vil angribende hold, der satser på højt pres og hurtige kontraangreb, opleve en fordel.
Klubber med dybe trupper, der kan rotere og holde intensiteten højt gennem hele kampen, kan også få en konkurrencefordel. Det stiller krav til fysisk pleje og træningsmæssig disciplin. Hvis man som spiller ønsker at udmærke sig i fodboldens nye æra, skal man tænke hurtighed, ikke blot i benene, men også mentalt.
For danske fans og spillere, der gerne vil følge med i udviklingen uden de sædvanlige platforme, findes der måder at få adgang til odds og spilmuligheder via udbydere, der tilbyder betting uden brug af MitID, hvilket stadig er lovligt inden for visse rammer.
International modstand og støtte
Ikke alle jubler over tanken. Især konservative kredse i fodboldverdenen frygter, at sporten mister sin karakter, hvis man introducerer for stramme tidsmæssige krav. De peger på, at netop pauserne og de dramatiske afbrydelser er en del af fodboldens særpræg.
Alligevel er støtten til forandring voksende. Spillerforeninger og fanzoner har givet udtryk for, at nok er nok. Og når først UEFA eller FIFA træffer en endelig beslutning, vil nationale forbund som DBU skulle følge trop. Fodbold er en global sport, og regelharmonisering er afgørende.
Spørgsmålet er nu, hvornår ændringen træder i kraft, og hvor hurtigt spillere og trænere kan tilpasse sig. Det kan blive en spændende overgangsperiode, hvor nogle hold vil blomstre, mens andre vil kæmpe med at finde fodfæste i fodboldens nye virkelighed.