Aarhus Fremad afviser spilreklamer: Politisk aftale kommer for sent

Mens Christiansborg har arbejdet på en politisk aftale om begrænsninger af spilreklamer i dansk fodbold, har førstedivisionsklubben Aarhus Fremad for længst taget konsekvensen. Klubben har selv valgt at sige nej tak til sponsorater fra spilleselskaber på både trøjer og stadionbander. Derfor falder den politiske løsning ikke helt i god jord hos formand Lars Kruse, som mener, at politikerne er kommet i mål med en aftale, der ikke imponerer de klubber, der allerede har handlet på eget initiativ.

For Aarhus Fremad handler det om mere end blot penge. Selvom indtægter fra spiludbydere kan være fristende for klubber i de lavere divisioner, hvor økonomien ofte er presset, har klubben prioriteret sit værdisæt højere. Det vidner om en bevidst holdning til, hvilken slags partnere man ønsker at associere sig med, når man har ansvar for både unge spillere og en lokal fanbase.

En proaktiv tilgang til spillereklamer

Aarhus Fremad er langtfra den eneste klub i Danmark, der har valgt at tage afstand fra spilindustrien, men de er blandt de få i Første Division, der helt har udelukket denne type sponsorater. Det kræver mod og økonomisk råderum at fravælge potentielt lukrative aftaler, især når konkurrenterne ikke nødvendigvis følger samme linje. Klubbens beslutning blev truffet før den politiske debat for alvor tog fart, og det gør naturligvis, at formanden nu føler, at den politiske aftale virker som en halv løsning.

Kruse har tidligere givet udtryk for, at han hellere så en total udmelding fra politisk hold, hvor der blev sat klare retningslinjer for hele branchen. I stedet er der nu kommet en aftale, som ifølge ham ikke rækker langt nok og som ikke belønner de klubber, der allerede har taget ansvar. Det er en frustration, som flere mindre klubber deler, når de føler sig efterladt i en gråzone, hvor de frivilligt har opgivet indtægter, mens andre fortsætter ufortrødent.

Hvad betyder det for dansk fodbold?

Diskussionen om spilreklamer i dansk fodbold har været intens de seneste år. Flere undersøgelser peger på, at unge i stigende grad udsættes for gambling-budskaber gennem sportssponsering, og det har fået både politikere, sundhedsorganisationer og dele af fodboldfamilien til at reagere. Men selvom intentionerne er gode, er det ofte de mindste klubber, der mærker konsekvenserne først, når sponsormarkedet ændrer sig.

Aarhus Fremads situation illustrerer en bredere problemstilling: Hvordan sikrer man, at fodboldklubber kan drives bæredygtigt uden at skulle ty til sponsorer, som kan være problematiske fra et samfundsmæssigt perspektiv? Og hvordan skaber man lige vilkår, når nogle klubber fravælger indtægter, mens andre ikke gør? Det er spørgsmål, som den politiske aftale ikke fuldt ud besvarer, og det er netop derfor, at Kruse udtaler sig kritisk.

For de klubber, der ønsker at finde alternative sponsorer, kan det være en udfordring. Især uden for Superligaen, hvor synligheden er mindre, og de potentielle partnere færre. Fremad har dog vist, at det er muligt at drive en ambitiøs fodboldklub uden støtte fra spilleselskaber, og det kan inspirere andre til at følge trop. Vil du vide mere om, hvordan du kan finde bookmakere, der opererer uden om ROFUS-registret, kan du læse mere om emnet og dets regulative aspekter.

En debat der fortsætter

Selvom den politiske aftale nu er på plads, er debatten langtfra slut. Flere spillerforeninger, trænere og bestyrelsesmedlemmer i dansk fodbold efterlyser yderligere tiltag, der kan beskytte både spillere og tilskuere mod en overdreven eksponering for gambling. Aarhus Fremad står som et eksempel på, at forandring starter lokalt, og at klubber selv kan tage initiativ, hvis de politiske rammer halter bagefter.

Lars Kruses udtalelser sender et klart signal til både Dansk Boldspil-Union og regeringen: Der er brug for en mere ambitiøs og konsekvent linje, hvis man vil tages alvorligt af de klubber, der allerede har ofret indtægter for at gå forrest. Fremad ønsker ikke blot at blive hyldet for deres valg – de ønsker rammer, der sikrer, at deres beslutning ikke bliver en konkurencemæssig ulempe.